Coaching er for succesfulde mennesker, der gerne
vil nå endnu flere mål, coaching er for mennesker, der går
efter guldet.
Du skal have evnen og viljen til at arbejde med dig selv.
Til gengæld får du med coaching et effektivt og kærligt spark
i den retning, du ønsker at bevæge dig.
Coaching handler om at handle - ud fra dine visioner, værdier
og stærke sider med udgangspunkt i den, du er. Det er individuelt,
og du bliver guidet til at arbejde henimod dine personlige mål, hvad enten
det er at opnå endnu større livskvalitet, genfinde balancen, blive
endnu mere excellent eller løse et konkret problem.
Den aktuelle forventning til ledere er personlig og synlig ledelse:
At du går foran og er i overensstemmelse med det, du er, og det du gør,
at du handler ud fra dine visioner, værdier og stærke sider.
Den Internationale Coaching Federations definitioner:
- Professionel coaching er et løbende samarbejde, som hjælper
personer til at opnå resultater både fagligt og personligt – både
forretningsmæssigt og privat. Coaching giver mennesker mulighed for at
forbedre deres resultater og øge deres livskvalitet.
- Coachen er trænet i at lytte, observere og tilpasse sin metode til
den enkelte persons behov. Coachen søger efter løsninger og strategier
hos personen selv.
- Coachen tror på, at personen er naturligt kreativ og handledygtig.
- Coachens opgave er at give støtte til at forstærke/styrke/øge
de færdigheder, ressourcer og den kreativitet, som personen allerede besidder.
|