home | Publikationer | Feedback istedet for kritik |
|
|
Feedback i stedet for kritik? | ||
---|---|---|
"Det sker at vores opfattelse af verden er i uoverensstemmelse
med de andres". Vi forstår nogen gange simpelthen ikke, hvad den anden siger, fordi vi mangler hans eller hendes forudsætninger, og vi ved ikke, hvad han tænker. Mine sanser giver mig sandsynligvis informationer, som er forskellige fra de informationer, han modtager fra sine sanser, selv om objektet er det samme. Vores måder at forarbejde informationerne på er ligeledes forskellige. Vores indbyrdes kommunikation får nemt et anstrøg af den manglende forståelses kritik, alene fordi vi antager, at vi er ens. At vi oplever, tænker og føler ens. Det gør vi ikke. Det er godt at være i stand til at navigere i farvande bestående af ukendte ideer og fænomener. At turde kigge ind i et andet menneskes tankegods og måske opleve de følelser, der måtte være forbundet med det. Det svarer til at have en nøgle til at finde vejen ud af eller måske snarere igennem problemet. Nøglen er i mange tilfælde at kunne give hinanden feedback i stedet for kritik. At kunne skelne imellem mine og dine verdener og at magte at tale i jeg-budskaber. Hvis vi antager, at forskellige opfattelser af det samme fænomen godt kan eksistere side om side, så har vi større chance for selv at lære mere om verden, og vi har også større chance for at bidrage positivt til andres læring. Feedback er en kommunikation, der virker motiverende og udviklende. Kritik efterlader sig ofte negative tilstande. Det er vigtigt at overveje følgende: Hvordan kan jeg give konstruktiv feedback – være positiv og samtidig give en (min) anbefaling på hvad der kunne være bedre? - og hvordan er det forskelligt fra kritik? Hvad er min hensigt med at give min mening til kende? Er det at påpege fejl, eller er det at opmuntre til endnu bedre udvikling. Kritik har en tendens til at koncentrere sig om fejl, mens feedback tenderer imod fokus på succesen. Spiser vi osten, eller beklager vi os over hullerne? Feedback er også at rose og opmuntre. Man kan mene, at dagligdagen kan være uden megen ros og opmuntring. Vores jantelov har sikkert en virkning og kan give en kultur, hvor succeshistorier glimrer ved deres fravær. Når du roser kan du næsten ikke undgå at anvende jeg budskaber: "jeg
synes, at det du der har præsteret er rigtig godt, fordi..."og: "jeg
synes, at netop den Hvorfor nu lige tale om feed-back? Vi kender alle udsagn som: " - vores omstillingsparathed skal optimeres",
og " - vi etablerer en virksomhedskultur, hvor vi fejrer vores succeser",
og ... Det siger næsten sig selv, at fokus på det, man ønsker at komme væk fra, virker som stopklodser og unødvendig bagage, mens fokus på det man ønsker at opnå og det man gør lige nu for at opnå det, virker inspirerende og energigivende.Og når vi nu ved alt det, hvordan kan det så være, at det alligevel er så let at forfalde til kritik? Jeg kender ikke svaret, men leder efter det... Joan Peitersen |
||