home | Publikationer | Konflikter trives - "der, hvor der er flere end mig tilstede" |
|
|
Konflikter trives - "der, hvor der er flere end mig tilstede" | ||
---|---|---|
Konflikter, problemer, samarbejdsvanskeligheder, daglige udfordringer; "kært" barn har mange navne. Hvis vi kalder det udfordringer , er det en fremadrettet proces og beskriver det, der for mig er væsentligt: At være tilstede og blive udfordret på sin tilstedeværelse, og at få en mulighed for at opleve andres måde at være i verden på. På arbejdspladsen viser udfordringerne sig på alle niveauer: Hvem gør hvad og hvornår? Ansvarsdialoger imellem afdelinger, meningsudvekslinger om ledelse, spørgsmål om fyringer, lønninger, kontrakter, tilkendegivelser om kulturen i virksomheden, fremmedsprog... listen er uendelig. Anvender vi tiden på jobbet til at forstå, hvad der ligger bag alle de udfordringer? Giver vi os tid til at finde den hensigt/intention, der ligger bag den adfærd vi har, som vi vurderer hinanden på? At man kan se stof til mulige konflikter der, hvor der er flere end et menneske forsamlet, er vist indlysende for de fleste. At det er muligt at få konfliktens energi til at være brændstoffet i et samarbejde, er vel knap så indlysende. Konflikt eller samarbejde? Det handler dybest set om at være bevidste om de fælles interesser og hensigter. Her er to eksempler til eftertanke:
Jeg ser flere væsentlige forskelle i de to eksempler. Én grundlæggende forskel er, at den virksomhed, som vælger at kommunikere internt på engelsk, gør det for at forstærke og udbygge et samarbejde. Firmaet erkender, at vores verden er international, og at vores forskelligheder kan være bidrag til en stærkere profil. Her er simpelthen ikke råd til at lade manglende kommunikation være den udslagsgivende faktor, i en verden i konkurrence. Her er det et must, at arbejde aktivt i strukturer af fælles værdier og mål. Her spiller den fælles forståelse den afgørende rolle. Firmaet vil formentlig kalde sig selv internationalt. Hvor er det underligt, at det kan være så vanskeligt, at gøre det samme i mødet mellem repræsentanter fra forskellige kulturer? Opfatte sig som international? Hvad mon der vil ske, hvis vi sammen fandt fælles værdier og fælles mål i det, vi i dag så småt kalder et spirende multietnisk samfund? Joan Peitersen |
||