home | Publikationer | Selvledelse er et ord der har fået nyt liv |
|
|
Selvledelse er et ord der har fået nyt liv | ||
---|---|---|
Selvledelse er et ord der har fået nyt liv. I en nation der har udviklet sig fra en ældgammel tradition med selvstændige bønder og håndværkere til at være lønmodtagere, er der noget, der tyder på at vi igen bevæger os hen imod at være en nation af frie agenter som sælger deres kompetencer. Traditionen synes at leve. Selvledende medarbejdere og ledelse af selvledende medarbejdere. Selvledelse er en af de mange nøglekompetencer i det Nationale Kompetencerenskab, der er en kortlægning af den danske arbejdsstyrk "anatomi" både hvad angår styrker og svagheder. Jeg bladrer med fornøjelse i det digre værk, bemærker mig overskrifterne til de enkelte kapitler og får følelsen af, at hvis der er realiteter bag ord som: "Social kompetence", "Læringskompetence", "Kulturel kompetence", ja selv "Kropskompetence", så er vi nået et godt stykke på vejen i at integrere både hjertet og hjernen på plads i vores virksomheder. Begrebet Selvledelse - mange vil kende det under navnet empowerment - hænger nøje sammen med de aktuelle samfundstrends:
mål og rammer. Ledelsen overvåger tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne og sikrer at bemandingen, og den nødvendige viden er tilstede, således at den enkelte medarbejders kompetencer bliver udnyttet bedst muligt, samtidig med at der er plads til at medarbejderen føler, at der er mulighed for selv at tilrettelægge sit arbejde og samtidig udvikle og drage nytte af sine kompetencer. Denne konstruktion kalder i høj grad på tilstedeværelsen af tillid imellem leder og medarbejder, ja tillid er forudsætningen for at medarbejderen trygt kaster sig ud i jobbets udfordringer og lederen kan være tryg ved at uddelegere beslutninger og ansvar. Alt dette stiller store krav til kompetencer hos lederen og hos medarbejderen, så som coaching, kommunikation, præcision og indsigt i virksomhedens værdier. Det stiller også krav til et fælles kendskab til virksomhedens strategi, mål og handleplaner. Læs mere i: Joan Peitersen |
||