home | Publikationer | Mentorskab er oppe i tiden |
|
|
Mentorskab er oppe i tiden | ||
---|---|---|
Mentorskab er for " ældre" der stadig er på karrierestigen, for unge der begynder på karrieren. Mentorskab er til integration af medarbejdere med anden baggrund end dansk, til forskerspirer, til iværksættere, til udvikling af specifikke personlige og faglige kompetencer under karriereforløbet, til god modtagelse af nye kolleger, til fastholdelse af kolleger, - ja listen er lang. En "vidunderkur" der virker? I de sidste par år er der udkommet flere bøger om emnet, og i mange virksomheder er der etableret mangfoldige ordninger. Jeg har hørt beretninger fra kolleger om hvordan det virker for dem. Jeg har selv været mentor og set resultaterne. På nettet vokser det med indlæg med erfaringer om emnet, og udbudet på kurser er stort og tilbuddet om erfaringsdeling ligeså. Så ja, det ser ud som om det virker! Hvad er det, der har skabt denne interesse? Er det mangel på rollemodeller i dagligdagen, er det alternativet til en ofte udtalt antagelse om den manglende synlige ledelse, eller er det vores daglige kontakter og relationer der er er blevet overfladiske og verden der i det hele taget er blevet for stor og hurtig? Mentorskab! Et spændende emne jeg kunne tænke mig at gå dybere i. Accepterer du, at jeg er den jeg er, Joan Peitersen |
||